Danske Kirkers Råd finder lovforslag betænkeligt

Danske Kirkers Råd finder lovforslag om ændring af straffeloven - kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring - betænkeligt. Lovudkastet forskelsbehandler religiøse forkyndere negativt i forhold til andre autoriteter. Desuden rummer lovforslaget en række uklarheder i både begreber og eksempler på situationer, hvor loven vil kunne bruges. Derfor har Forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd indsendt udtalelse i forbindelse med høring om lovforslaget.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 15 medlemskirker, heriblandt Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en række frikirker.

Det er Danske Kirkers Råds formål bl.a. at arbejde for at sikre kristne kirkers og trossamfunds frihed og lige vilkår inden for Grundlovens bestemmelser om Folkekirken og andre trossamfund i Danmark.

I forbindelse med offentliggørelsen af enighedspapiret i juni havde vi et møde med Kirkeminister Bertel Haarder, hvor vi gav udtryk for vores betænkeligheder vedrørende en kommende lov, der ville kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger. Ved gennemlæsning af den foreliggende lovforslag er vores betænkeligheder ikke blevet mindre. Således har vi følgende kommentarer til lovforslaget.

Danske Kirkers Råd og dets medlemskirker og organisationer tager selvsagt afstand fra terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, som nævnes specifikt i lovforslaget og støtter, at det fortsat er strafbart at udøve eller opfordre til sådanne forhold.

 1.       Først og fremmest undrer det os, at der overordnet skelnes mellem, om billigelsen sker i en religiøs sammenhæng, eller sker i andre (f.eks. politiske) sammenhænge – og at der i forhold til gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal dømmes hårdere, når det sker i en religiøs sammenhæng end i andre (f.eks. politiske) sammenhænge. Der er her tale om en forskelsbehandling mellem f.eks. politiske røster og religiøse forkyndere til de religiøse forkynderes ugunst.

 2.       Grundantagelsen om, at ’personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.’ kan nok være korrekt, når det kommer til det specifikke ord ’menighed’, men at de altid skulle have større autoritet i forhold til en gruppe mennesker af beslægtet overbevisning, er næppe forbeholdt religiøse forkyndere. Det samme kan vel siges om ledere inden for f.eks. politiske undergrupperinger, at de har særlig autoritet i forhold til deres følgere. Indirekte siges der hermed, at religion er et farligt fænomen, farligere end andre livsanskuelser og ideologier, og at samfundet derfor på en særlig måde må beskyttes mod farerne fra religion. Danske Kirkers Råd mener ikke, at der bør laves en sådan forskelsbehandling.

 3.       Danske Kirkers Råd mener, at gældende straffelov, der netop forbyder opfordring til kriminelle handlinger er tilstrækkelig. Hvis man ønsker at skærpe loven, er det Danske Kirkers Råds holdning, at det bør gælde alle grupper og enkeltpersoner og ikke kun religiøse forkyndere.

 4.       Desuden er der en del uklarheder i lovforslaget. Det gælder f.eks. udtryk som ’danske værdier’, som kan være vanskeligt at definere og afgrænse, og som har ændret sig betydeligt over tid. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig debat til en forkyndelse ved f.eks. udendørsarrangementer, som det specifikt er anført. Hvem skal vurdere det?

 5.       Lovforslaget gælder både ytringer fremsat offentligt og privat som i en sjælesørgerisk sammenhæng – altså en samtale mellem forkynder og en enkeltperson. Da præster og andre forkyndere har tavshedspligt, mener Danske Kirkers Råd, at det kan blive vanskeligt for disse at forsvare sig mod eventuelle anklager om billigelse af strafbare handlinger. Dette forhold kan bryde tilliden mellem præst og modtageren af sjælesorg – en tillid, der har været sikret gennem tavshedspligten siden Danske Lov. Det er Danske Kirkers Råds opfattelse, at man med lovforslaget sigter mod en lille gruppe ’eksempler på religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske love og værdier’, men kommer til at ramme utilsigtet bredt med en lov, der med uklare formuleringer er problematiske i forhold til ytringsfriheden og religionsfriheden (inden for Grundlovens §67) samt skaber forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og f.eks. offentlige meningsdannere i øvrigt.

På vegne af Danske Kirkers Råd
Biskop Henriks Stubkjær, formand for Danske Kirkers Råd
Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd

Se lovudkast her